STOLT FAMILIEEJENDOM

Gammel Estrup opfyldte med sine gamle og irregulære bygninger på ingen måde 1700-tallets arkitektoniske krav til symmetri og akser.

Gården var en gammel og stolt familieejendom, nedarvet i generationer, hvilket de gamle bygninger og den store avlsgård allerede på lang afstand signalerede. Trods rigdom og en høj status bevarede Scheel-familien – stavet således efter ophøjelsen til grevestanden i 1725 – gårdens bygninger, formentlig som en manifestation af familiens stolte fortid. En medvirkende årsag til bevarelse af gårdens ældede udseende var også det faktum, at familien op i midten af 1700-tallet ikke længere beboede stedet permanent.

De fornemme kongelige udnævnelser og stillinger gav ikke meget tid til ophold på landet. Det var i hovedstaden, at livet blev levet, mens Gammel Estrup bevaredes som slægtens og rigdommens historiske arnested. Det var af herregårdens jorde familiens velstand og position kom, og der de til evig tid hørte hjemme.

Bildetekster:
I haveanlægget forsøgte familien Skeel at tilføre Gammel Estrup et strejf af barokkens regularitet. Den gennemgående akse i barokhaven flankeres endnu af orangerierne fra 1720’erne. [stor version]

Innfeldt: Det prægtige gravmæle over Jørgen Skeel (1656-1695) i Auning kirke udført af Thomas Quellinus (1661-1710) i 1690’erne. Trods embeder og bolig i København vedblev Scheel-familien i 1700-tallet at lade sig begrave i Auning kirke ved Gammel Estrup. [stor version]