NYE LEVEVANER

”(…) de fabrikere selv deres Klæder, Uldet og Linnet, vide selv at farve dem, og kiøbe ikke gierne fremmede Varer, de sige: Landet skal føde sig selv.”

Beskrivelsen af Gammel Estrup-egnens befolkning i 1768 står i skærende kontrast til herskabets prægtige levevis og internationale orientering. Familien Scheel levede på dette tidspunkt et liv på de bonede gulve ved hoffet i København og stod ikke tilbage hvad angik store indkøb og en moderne levevis.

Blomsterløg blev indkøbt fra Lübeck, møbler hjemhentet fra familiens udlandsophold og portrætter bestilt hos tidens store malere i København. Herskabets kultiverede levevis reflekterede tendenserne ved hoffet og blev hjembragt til Gammel Estrup, når familien fra tid til anden tog ophold i hovedbygningen. Familiens ejerskab kastede nye levevaner og standarder af sig for herregårdens fæstebønder.

Når egnens befolkning op gennem 1800-tallet kunne prise sig af smukke heste med fine ben og racetræk,
så skyldes det Jørgen greve Scheels (1718-1786) stutteri med bl.a. engelske heste. Nedsivningen af nye idealer og kulturelle normer gik således ofte fra udenlandske tendenser ved hoffet via herregårdens herskab ud i det omkringliggende landskab.

Bildetekster:
Rytterportræt af Jørgen greve Scheel som 11-årig, malet i 1729 af Gustavus von Lode (1694-1742). [stor version]