GÅ TIL : FORSIDEN | GML. ESTRUP  
 
Herregården i Larvik

HERSKABETS HVERDAG

I 1697 blev Gammel Estrup båndlagt som stamhus for familien Skeel. I erkendelse af det dansk-norske samfunds manglende lokale administration pålagde den nyetablerede enevælde i årtierne efter 1660 herregårdene flere og flere samfundsopgaver.

Herregårdene blev på mange måder statsmagtens forlængede arm i lokalmiljøerne, hvilket blandt andet medførte en stigende grad af binding til hovedgården og lokalsamfundet for fæstebønder og husmænd. Fra 1733 blev bindingen ligefrem lovfæstet gennem stavnsbåndets indførelse.

Det var til godsejeren skatterne og landgilde skulle betales, det var på herregårdens marker fæstegårdens karle ydede hoveri, og det var hos herremandens præst i den lokale kirke, at den guddommelige hierarkiske samfundsorden blev indprentet. Skeel-familiens dominans var allestedsnærværende i lokalsamfundet, også når de ikke selv var på herregården. Bindeleddet mellem herskabet og lokalbefolkningen gik gennem forvalteren og ridefogeden, der som stedfortrædende repræsentanter varetog herregårdens daglige drift.

Vidste du at...

Bildetekster:
Gammel Estrup gengivet i Erik Pontoppidan ”Det danske Atlas i 1768”.

[stor version]

Innfeldt: Som modydelse for de mange samfundsopgaver som enevælden overlod til herregårdene, fik disse i 1682 tildelt skattefrihed for dele af hovedgårdsjorden, tiendefritagelse og andre økonomiske og magtmæssige beføjelser. [stor version]

 
  Interreg