GÅ TIL : FORSIDEN | GML. ESTRUP  
 
Herregården i Larvik

HERSKABETS HVERDAG

Modsat Gammel Estrups eksteriør blev man indvendigt mødt af barokkens formsprog. Under tunge hvide baroklofter og foran dekorerede paneler udlevede herskabet deres hverdag, når de opholdt sig på herregården. Scheel-familien forsøgte på bedste vis at indpasse barokkens boligkultur i hovedbygningens gamle irregulære rumforløb.

I løbet af 1720’erne udstyredes rum for rum med dekorationer og bemalinger, der gav herregården det brogede interiør, som tiden dikterede. Tapeter med kineserier, vævede vægtæpper og smukke kaminer gjorde rummene tidssvarende for herskabet, hvis forfinede levevis blandt andet kom til udtryk i den stigende grad af funktionsopdeling af rummene efter fransk forbillede.

Inventaret fulgte trop, paradesenge, lakborde og eksotika såsom porcelæn blev en fast bestanddel af herskabets hverdag. Verdenen blev op gennem 1700-tallet mindre og mindre for den herskende klasse, hvilket kunne aflæses i herskabets boligindretning og livsstil med bl.a. nye eksotiske madvarer og nydelsesmidler såsom kaffe og te, det stigende antal udlandsrejser og brugen af bl.a. det franske sprog i breve og dagbøger.

Vidste du at...

Bildetekster:
Udsnit af laktapet i Kineserstuen på Gammel Estrup fra 1720’erne. Den indiansklignende gengivelse af en kineser illustrerer på glimrende vis fascinationen af det eksotiske fremmed, som man sjældent have en klar bevidsthed om udseendet af.
[stor version]

Innfeldt: Det ostindiske porcelæn af typen ”familie verte” fra K’ang hsi-perioden (1662-1722) har tilhørt familien Scheel siden 1700-tallet.
[stor version]

 
  Interreg