GÅ TIL : FORSIDEN | GML. ESTRUP  
 
Herregården i Larvik

SAMFUNDSORDEN

”Jørgen Greve af Scheel har udskiftet Grevskabet og paa en særdeles faderlig Maade sørget for sit Bøndergodses Vel” (1808).

Selv om godsejeren gennem sine beføjelser havde magten over sine fæstebønder og husmænd på godt og ondt, så var han samtidig sine undersåtters garant for sikkerhed og stabilitet i en verden, hvor vold på alle niveauer var en integreret del af livet, og morgendagens velstand ikke var en garanteret sikkerhed.

Herregården sikrede på mange måder landsbysamfundet og var den ydre ring, der bandt godsets undersåtter sammen i forskellige relationer. Modsat herskabets ofte nationale og internationale horisont, stoppede fæstebondens verden ofte ved herregårdens ydre grænse. Det var inden for denne trygge grænse, at man boede, arbejdede og levede sit liv som fæstebonde fra vugge til grav.


Trods store omvæltninger i det danske landbrug i slutningen af 1700-tallet, opretholdt herregården endnu ind i 1800-tallet sin landsfaderlige rolle som fæstebøndernes beskytter og lokalsamfundets patriark. Men samfundet var under forandring med landboreformernes opbrydning af landbyfællesskaberne og begyndende frasalg af fæstegårde til selveje. På få generationer blev herregårdenes rolle ændret fra lokale centre til nationale periferier.

Vidste du at...

Bildetekster:
Ved Auning kirke lå Gammel Estrups hospital, oprettet i 1620’erne, der fungerede med midler fra stamhusets kasse som bolig og fattigmandsstiftelse. [stor version]

 
  Interreg